Mazja Hillestrøm

Mazja Hillestrøm

F. 1976

Hillestrøm arbejder primært som fotograf, men interesser sig også for lys, installationer og dokumentar. Hun har udstillet sine lamper i Politikens Hus og sine fotoværker flere gange hos Galleri Christoffer Egelund.
Hillestrøm fungerer desuden som en del af kunstnerduoen UHHI Projects, der har udstillet i blandt andet Kunsthal Aarhus og The Art Foundation i Athen.

Naturen er hendes ufravigelige inspirationskilde. Hvaend hun indfanger den sørgmodige stilhed i New Mexicos forfrosne landskaber (‘The Broken Land’), spidder tidens jagt på det “autentiske“ og “naturlige” gennem pittoreske farvemanipulationer af løv (‘Complete Superfection’) eller undersøger begrebet tillid som roden til de nordiske landes succes på ellers forholdsvist golde breddegrader (‘ A Saga of Trust’).

I sig selv er billederne bjergtagende, og de iboende narrativer indplacerer værkerne i en større ramme, som kalder på eftertænksomhed.

Hillestrøm er uddannet ved Kunstskolen Spektrum (2010-11), Akademie der bildenden Künste i Wien (2011-13), Konsthögskolan i Malmo (2013-14) og Fatamorgana (2014-15).